Folketingsvalg 2026 skal afholdes tirsdag den 24. marts 2026. Nu begynder det. Ugerne med pressemøder med røverøde journalister som mikrofonholdere rød blok, nøje indstuderede vendinger og skatteyderbetalt spin.

Socialdemokratiet vil igen forsøge at skrive historien om sig selv, beskrive sig selv som ansvarlige, trygge og uundværlige. Mens realiteterne pakkes ind i kampagnefarver og tomme løfter.

Vælgerbestikkelse

Vi ved, hvad der venter. Vælgerbestikkelse forklædt som “ansvarlig økonomi”. Nye løfter uden garanti. Gamle løfter uden konsekvens. En massiv kommunikationsmaskine, finansieret af skatteyderne selv, klar til at overdøve kritik og fordreje debat.

Og vi vil som altid se en presse, der alt for ofte står klar som mikrofonholdere over for magten, over for den socialdemokratiske spinmaskine, frem for kritiske vagthunde.

Journalisternes mikrofonholderi over for magten, over for centrum-venstre, kan desværre aflæses direkte i meningsmålingerne.

Det er nu, danskerne skal vågne op.

Mette Frederiksen er ikke guds gave til danskerne

Folketingsvalg 2026 handler ikke kun om én person. Det handler ikke om Mette Frederiksen, selv om dronningen af spin gerne vil have det til det.

Det handler om et politisk system, hvor magten klumper sig sammen, og hvor forskellene udviskes. Når Mette Frederiksen, Lars Løkke og Troels Lund Poulsen i praksis fører landet i fællesskab, er det ikke et opgør med status quo, det er status quo.

Det er midtermanøvrer, kompromiser, lukkethed, bureaukrati og magtbevarelse forklædt som stabilitet.

Danmarkshistoriens største vælgerbedrag

Man skal huske, at Moderaterne og Venstre begik danmarkshistoriens største vælgerbedrag ved sidste valg. De lod sig bestikke med ministerbiler og magt og fredede Mette Frederiksen fra advokatundersøgelse og mulig rigsret. Det var magt før moral.

Og Lars Løkke Rasmussen har siden fortsat korruptionen og forsøgt at købe sig til indflydelse i det danske demokrati. Vælgerne må ikke glemme det, selv om medierne gør alt for at begrave det under gulvtæppet..

Hvis man ønsker en reel borgerlig kursændring, er det ikke nok at håbe ved folketingsvalg 2026. Det kræver et klart mandat, en stemme langt til højre. Et flertal, der tør prioritere danskernes sikkerhed over politisk korrekt naivitet. Et flertal, der sætter nationale interesser over forældede konventioner og internationale hensyn, som gang på gang har vist sig at svække Danmark.

Vælgerne bør gennemskue venstrefløjens forklædningerne

Når Pelle Dragsted taler om demokrati og retfærdighed, gemmer der sig terrorstøtte, antisemitisme og ekstremisme bag facaden.

Når Pia Olsen Dyhr indtager rollen som den ansvarlige og milde stemme, er det stadig politik, der trækker Danmark i en mere rød, dyr og reguleret retning.

Valgkampen bliver intens.

Der vil blive delt skatteyderbetalte gaver ud, husk at intet er gratis. Der vil blive lovet tryghed, mens der stadig føres en naiv migrantpolitik med åbne grænser.

Der vil blive talt om ansvar, uden at ansvar placeres og socialdemokratiet flygter fra konsekvenserne af deres magtmisbrug.

Men vælgerne bør spørge sig selv: Hvem betaler? Hvem bestemmer? Og hvem tager konsekvensen, når løfterne brister?

Folketingsvalg 2026 er afgørende

Det her valg handler om Danmarks fremtid. Om retning. Om værdier. Om hvorvidt vi fortsætter med den samme politiske akse forklædt som fornyelse, eller om vi vælger en klar, ny borgerlig kurs.

Det er nu, man som vælger skal vågne op.

Stem ikke på Mette Frederiksens frygt og kriser. Stem ikke på spin. Stem ikke på vælgerbestikkelse. Stem ikke på vælgerbedrag. Stem ikke på naivitet. Stem ikke på landsskadelig virksomhed. Stem ikke på mere import.

Polnyt mener

Polnyt mener: Danskerne skal vågne op. Danskerne skal stemme for Danmark. Danskerne skal stemme for et opgør med Mette Frederiksen og hendes regime. Stemme mod hendes betalte skødehunde. Det gør man ikke som borgerlig ved at stemme på Moderaterne, Venstre eller Det Konservative Folkeparti. Det gør man ved at stemme på Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti eller Borgernes Parti. Kun dér ligger et klart mandat til et reelt opgør og en ny retning for Danmark.

Stem imod mere af det samme. Stem for Danmark.

#StemForDanmark