I weekenden blev der afholdt et antiisraelsk arrangement i 3F’s københavnske lokaler. Et arrangement, der blandt andet blev arrangeret af den tidligere talsmand for Islamisk Trossamfund, Kasem Said Ahmad.
Allerede her burde alarmklokkerne ringe. For Kasem Said Ahmad er ikke en tilfældig debattør eller aktivist.
Han er blandt andet kendt for at være medlem af den delegation, der i 2006 rejste rundt i Mellemøsten for at opfordre til fordømmelse af Jyllands Postens Muhammed tegninger. En delegation, der aktivt bidrog til at internationalisere en konflikt og lægge yderligere pres på ytringsfriheden i Danmark, som skabt død og terrorangreb.
Kasem Said Ahmad er også kendt for at have deltaget i Hizb ut Tahrir demonstrationer, altså en stærkt antidemokratisk og islamistisk organisation, som arbejder direkte imod de værdier, det danske samfund hviler på.
Forsvaret stening og pisk af kvinder
Kasem blev i 1999 interviewet af Ekstra Bladet i forbindelse med sin ansøgning om dansk statsborgerskab. Her erklærede han sig som “ambassadør for islam” med en pligt til at missionere og et ønske om, at verden skulle islamiseres.
Og som om det ikke var nok, har han offentligt forsvaret stening og pisk af kvinder. Det skete hos statsmediet Danmarks Radio.
“Hvis en ægteskabsbryder, enten mand eller kvinde, begår hor, så er deres blod halal, og de skal dræbes ved stening. Hvis hun er jomfru, så er straffen piskeslag” lød det blandt andet fra Kasem Said Ahmad
Det kræver en særlig form for ideologisk forblændelse at legitimere middelalderlige straffemetoder i et moderne demokrati.
Islamist medlem af Enhedslisten
At Kasem Said Ahmad tidligere har været medlem af Enhedslisten kan derfor næppe overraske nogen. Partiet ekskluderede ham ganske vist efter de mange antidemokratiske og islamistiske udtalelser, men det lugtede mest af damage control.
På trods af eksklusionen har Kasem Said Ahmad fortsat opfordret muslimer til at stemme på Enhedslisten, senest ved kommunalvalget i 2025.
Eksklusionen af Kasem Said Ahmad lugter altså stadig af en hurtig manøvre for at please mikrofonholdende journalister snarere end et reelt værdimæssigt opgør.
For i hans eget Facebook opslag om det antiisraelske arrangement i weekenden skriver Kasem Said Ahmad blandt andet følgende:
“Blandt de fremtrædende hædersmodtagere var folketingsmedlem fra Enhedslisten, Victoria Velasquez, som blev anerkendt for sit vedholdende engagement og sin deltagelse i fredelige internationale solidaritetsinitiativer med fokus på at afhjælpe den humanitære situation i Gaza.”
Victoria Velasquez er nok mest kendt blandt danskerne for at sejle med den svenske ekstremist Greta Thunberg mod Gaza for at bryde en lovlig blokade, sat i værk for at stoppe våbensmugling til Hamas.
Victoria Velasquez håner jødiske gidsler
Da Victoria Velasquez blev tilbageholdt af Israel, mente hun, at hun var blevet kidnappet. En bemærkning, der må opfattes som en hån mod de mange jøder, der faktisk er blevet kidnappet af Hamas, voldtaget, tortureret og lemlæstet.
At Enhedslisten deltager i møder og demonstrationer med antiisraelske budskaber er ikke noget nyt.
Partiet har også deltaget i demonstrationer, hvor der er blevet opfordret til at myrde jøder, og hvor der er blevet råbt terrorbudskaber.
Når man igen og igen vælger at stå side om side med ekstremister, ophører det med at være et tilfælde. Så bliver det et mønster, så bliver terrorstøtte og antisemitisme partiets politik.
Indstiller antisemit til Nobels Fredspris
Victoria Velasquez’ partikollega i Folketinget, Trine Mach, har stået arm i arm med den dokumenterede antisemit og terrorstøtte Francesca Albanese. Endda på Christiansborg.
Den samme Francesca Albanese, som Per Clausen, Enhedslistens medlem af Europa Parlamentet, har indstillet til Nobels Fredspris.
Man fristes til at spørge, om der overhovedet findes en grænse for, hvem Enhedslisten vil samarbejde med, så længe det kan pakkes ind i aktivisme forklædt som humanisme.
I København har Enhedslisten desuden givet den islamiske organisation IChange en halv million kroner til at bekæmpe “islamofobi”.
Oversat til almindeligt dansk betyder det alt for ofte et forsøg på at lukke munden på kritikere af islamisme. Kritik, der i et frit samfund burde være ikke blot tilladt, men nødvendig.
Enhedslisten og SF bidrager til terrorstøtte
Enhedslistens folketingsmedlemmer, sammen med 3F og Socialistisk Folkeparti og andre fra venstrefløjen, bidrager samtidig flittigt og løbende til det kommunistiske medie Arbejderen, som har forsvaret terror og bragt terrorpropaganda skrevet af Hamas.
Når etablerede politiske partier og store organisationer økonomisk understøtter medier, der fungerer som mikrofonholdere for terrorister, bør det udløse massiv kritik. Tavsheden er larmende.
Venstrefløjens massive bidrag til det terrorstøttende kommunistiske Arbejderen er noget de danske journalister nægter at dække.
På Folketingets talerstol har Enhedslisten endda forsvaret Hamas og sagt, at man skal samarbejde med dem uanset, hvad de tidligere har gjort. Det er værd at dvæle ved. Samarbejde. Med en terrororganisation. Udtalt fra hjertet af det danske demokrati.
Andre folketingsmedlemmer fra Enhedslisten har tidligere hygget sig med islamisten Kasem Said Ahmad, ladet sig fotografere med ham.
Det er altså ikke et enkeltstående tilfælde, men endnu et eksempel på et tilbagevendende mønster.
I 2019 var det daværende politiske leder Pernille Skipper, der uden synlige betænkeligheder stillede sig op til billeder. Og under kommunalvalgkampen i 2025 var det både Line Barfod og Trine Mach, der gjorde det samme.
Når topprofiler fra Enhedslisten igen og igen optræder side om side med en islamist med et veldokumenteret ekstremistisk tankesæt, bliver det stadigt sværere at bortforklare som tilfældigheder.
Det vidner om en politisk kultur, hvor grænserne for, hvem man omgås og legitimerer, for længst er blevet udvisket.
Hvornår siger de andre partier fra over for Enhedslisten?
Hvor mange gange skal Enhedslisten afsløres i at hygge sig med islamister, terrorister og antisemitter, før de øvrige partier siger, at nok er nok? Før danske statsstøttede og statsansatte journalister finder modet til at stille de spørgsmål, der for længst burde være stillet?
Det er på tide, at journalister konfronterer Pelle Dragsted, der selv har delt videoe med opfordringer til drab på jøder og hyldet antisemitter, samt hans kammerater i Folketinget.
Vælgerne har krav på svar, ikke bortforklaringer. Specielt i et valgår, hvor Pelle Dragsted og ekstremister står til at gå frem.
Det er på tide, at Enhedslisten behandles som det, de er: et antidemokratisk, terrorstøttende og antisemitisk parti.
Pelle Dragsted, Victoria Velasquez og alle de andre ekstremister hos Enhedslisten vil endnu en gang påstå, at de er imod terror, at de bekæmper antisemitisme, og at de intet har at gøre med islamister, antisemitter og terrorister.
Men det er tomme ord. Dokumentationen findes i den virkelige verden. I handlingerne. I samarbejderne. I prioriteringerne.
Dokumentationen findes i Facebook opslag fra islamister, der forsvarer stening af kvinder.
Der er reelt ingen forskel på Pelle Dragsteds Enhedslisten og Sikandar Siddiques Frie Grønne, bortset fra at mange journalister stemmer på Pelle Dragsted og Enhedslisten. Måske er det netop derfor, den kritiske dækning i vid udstrækning udebliver.