I oktober 2025 meldte Enhedslisten ud, at man stoppede samarbejdet med deres ungdoms gadehær, Socialistisk Ungdomsfront (SUF), som i årevis ellers havde fungeret som partiets de facto ungdomsorganisation.

Meldingen skulle overbevise danskerne, men primært mikrofonholdende journalister, om, at Enhedslisten var et parti, der tog afstand fra vold, hærværk, chikane og trusler.

Det var fortællingen. Problemet er bare, at den kolliderer frontalt med virkeligheden.

Enhedslisten og venstrefløjens gadehær Socialistisk Ungdomsfront

For mens Pelle Dragsted og kammerater påstår at tage afstand fra vold og ekstremisme, danser Enhedslistens folketingsmedlemmer stadig rundt i gaderne sammen med terrorstøttere og antisemitter, og der sendes penge i retning af organisationer med forbindelser til terror.

Men det er åbenbart en mindre detalje i den store PR-fortælling om ansvarlighed og demokratisk sindelag.

Vold, hærværk, chikane og trusler er ikke fremmede begreber i SUF’s politiske værktøjskasse. Det er metoder, de unge ekstremister i årtier har brugt som “argumentation”.

Midler, som partiets politiske leder Pelle Dragsted selv har anvendt og endda er dømt for.

Alligevel forventes vi at tro, at forbindelsen nu er kappet, og at Enhedslisten pludselig har opfundet en ny politisk moral.

Alt tyder imidlertid på, at der snarere er tale om et spil for galleriet end et reelt opgør.

Enhedslisten deler lokale med voldelig gadehær

Søger man lidt rundt på enhedslisten hjemmeside, dukker forbindelserne til SUF fortsat op. Indlæg og sider, der er tilføjet efter påstanden om, at samarbejdet skulle være stoppet.

På Enhedslisten Aarhus’ side kan man under punktet ungdomsorganisationer læse følgende:

“Enhedslisten har ikke et ungdomsparti, men vi har et tæt samarbejde med Rød Grøn Ungdom (RGU) og Socialistisk Ungdomsfront (SUF) – vi har på mange områder samme politik, vi laver mange aktiviteter sammen, og i Århus deler vi også lokaler.”

Ikke alene arbejder Enhedslisten altså fortsat sammen med den stærkt antidemokratiske gadehær SUF, de deler også lokaler med dem.

Det er svært at få øje på bruddet. Det er derimod let at få øje på konstruktionen.

Pelle Dragsteds åbenlyse løgn

Når Pelle Dragsted og resten af topfolkene i Enhedslisten står foran rullende kameraer og påstår, at man tager afstand fra vold, hærværk, trusler og chikane, på samme måde som man påstår at tage afstand fra terrorstøtte og antisemitisme, så fremstår det mindre som et principielt opgør og mere som en kløgtig manøvre designet til at please journalister, der tilsyneladende ikke ønsker at grave et spadestik dybere.

Her til aften udspiller virkeligheden sig igen i gaderne.

Venstrefløjens gadehær har sat de københavnske gader i brand i forbindelse med markeringen af Jagtvej 69, hvor det tidligere ungdomshus lå.

Kampklædt politi ved jagtvej 69

Kampklædt politi er sat ind, og der er konfrontationer med venstrefløjens gadehær.

“Anledningen” er, at det er 19 år siden, at den daværende gadehære på samme adresse angreb politi og københavnere med vold og hærværk. Men det er ikke 19 år siden, de samme metoder sidst blev taget i brug af venstrefløjens gadehær.

Det er venstrefløjens antidemokratiske kultur, der fortsætter. Den er ikke forsvundet. Den er blot blevet pakket ind i pressemeddelelser.

Mette Frederiksens knaldrøde mandater

Imens har medierne travlt med at dække den slemme, slemme højrefløj, og da de her til aften skulle skrive om balladen i København, formåede hverken B.T., Ekstra Bladet eller mange andre medier én eneste gang at nævne ordet venstrefløj i artikler om venstrefløjens vold og hærværk.

Og lad os minde danskerne om én ting: Det er Enhedslisten, som Mette Frederiksen vil basere en knaldrød regering på. Det er det mandatgrundlag, der skal sikre magten.

Indtil videre er Polnyt de eneste, der har interesseret sig for den sammenhæng i denne valgkamp.