Rækken af vestlige lande, der fordømmer FN’s egen antisemit og terrorstøtte, Francesca Albanese, vokser hurtigt. Også her til aften.
Frankrig, Tyskland, Østrig, USA, Holland, Canada og flere andre lande fordømmer nu FN’s specialrapportør for de besatte palæstinensiske områder for hendes antisemitiske udtalelser.
Som dansk udenrigsminister er Lars Løkke tavs. I stedet har han travlt med at hælde dine skattekroner i de samme organisationer, som Albanese støtter.
Herunder Hamas via UNRWA, FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge. Det er dokumenteret at Hamas har infiltreret UNRWA.
Hvem er Francesca Albanese
Den samme Albanese, som Per Clausen fra Enhedslisten har nomineret til Nobels Fredspris.
Den samme Albanese, som Trine Mach fra Enhedslisten har stået skulder ved skulder med.
Den samme Albanese, som Sascha Faxe fra Alternativet har inviteret indenfor på Christiansborg.
Den samme Albanese, som Issa Jeppesen fra DR har holdt mikrofonen for i Deadline.
Listen er lang. Og de statsstøttede danske medier dækker stadig ikke venstrefløjens opbakning til en antisemit og terrorstøtter.
Francesca Albanese er ikke en fredsforkæmper, hun er en gentagen antisemitisk og terrorstøttende provokatør.
Hun er blevet fordømt af lande som Frankrig, Canada og USA samt af flere jødiske organisationer for sine antisemitiske udtalelser.
Antisemitisme og terrorstøtte
Amerikanske embedsmænd har i 2025 kaldt hende for en person, der udviser “virulent antisemitisme og støtte til terrorisme”. Kritik, der har ledt til officielle krav om hendes fjernelse fra FN-mandatet.
Organisationen UN Watch har gentagne gange dokumenteret Francesca Albaneses antisemitiske udtalelser og hendes støtte til terror.
UN Watch har indsamlet konkrete eksempler, hvor Albanese fremstiller israelere som nazister, hævder at USA er “underkuet af den jødiske lobby” og benægter Hamas’ grusomheder mod jøder.
Ifølge UN Watch har hun blandt andet deltaget i konferencer, hvor hendes udsagn blev tolket som en retfærdiggørelse af terror, og hun har offentligt kritiseret lande, organisationer og medier, der fordømmer Hamas.
UN Watch har derfor kaldt hende for en person, der systematisk underminerer FN’s neutralitet og legitimerer antisemitisme, og har stået bag flere officielle klager mod hende i FN-systemet.