Søndagskommentar: Mullaherne og Hamas har afsløret venstrefløjen

I går lørdag skete det, som millioner af iranere i månedsvis har råbt om hjælp til.

USA og Israel eliminerede en af klodens værste islamister og terrorister, den iranske terrorist, islamist og massemorder ayatollah Ali Khamenei.

Efter årtier med undertrykkelse, henrettelser, tortur og religiøst tyranni blev symbolet på det brutale mullah-styre fjernet.

Man skulle tro, at jubelen ville runge fra den danske venstrefløj, der konstant taler om menneskerettigheder og kvinderettigheder.

Man skulle tro, at den danske venstrefløj ville stå i kø for at hylde et opgør med et islamistisk regime, der har trampet sit eget folk ned i årtier, myrdet kvinder bare fordi, de viste deres hår.

Men sådan forholder det sig ikke, som ventet.

Venstrefløjen i forsvar for mullaherne

Tværtimod har den danske venstrefløj – særligt hos Pelle Dragsted og Enhedslisten, der er en tro kopi af Sikandar Siddique og Frie Grønne – haft mere travlt med at skælde ud på deres sædvanlige hadeobjekter nummer ét og to, USA og Israel.

Den yderste venstrefløj har igen valgt side. Ikke den iranske befolknings side. Ikke kvindernes side. Ikke frihedens side. Men mullahernes.

Venstrefløjen, inklusiv mange af de danske journalister, har som altid brugt international lov og konventioner som skjold i deres forsvar for klodens værste islamister og terrorister.

De taler om regler, når islamister rammes. De taler om proportionalitet, når terrorregimer presses. De taler om internationale konventioner, når mullaher mister magt.

Terror mod Israel

Men hvor var disse konventioner, da palæstinensere nedslagtede, voldtog og bortførte jøder i et terrorangreb, der havde som erklæret mål at udslette Israel og fuldende det, Hitler begyndte? Fuldende holocaust?

Hvor var indignationen, da terrororganisationen Hamas begik massakrer?

Vi ved, hvor den danske venstrefløj var og er. I gang med at danse i gaderne, råbe terrorslogans og forsvare terroristerne.

Hvor var de internationale organisationer og konventioner, da mullaherne nedslagtede over 50.000 iranere?

Hvor var FN, da regimet hængte unge mænd i kraner og slog kvinder ihjel for at vise hår?

Hvor var konventionerne, da det iranske regime systematisk knuste enhver opposition? Svaret er det samme som altid. Tavshed, relativisering og bortforklaringer.

Og den danske venstrefløj var stort set fraværende i gaderne. Der blev ikke stort set ikke danset for de dræbte iranere. Der blev stort set ikke råbt slagord mod det islamistiske styre i Teheran.

Koventionerne beskytte Hamas og mullaherne

De internationale konventioner og organisationer har alt for længe fået lov til at fungere som skjold for terrorstater, godt bakket op af den hjemlige danske venstrefløj.

Islamister og terrorister har kunnet søge ly i systemer, der skulle beskytte uskyldige mennesker.

Organisationer som FN har endda ansat personer med åbenlyse antisemitiske sympatier og forbindelser til ekstremistiske miljøer, mens vestlige venstrefløjspartier klapper i takt.

Hvor var og er den danske venstrefløj? På terroristernes og mullahernes side.

I gang med at nominere antisemitter og terrorstøttere til Nobels fredspris, som Per Clausen fra Enhedslisten.

I gang med at danse for terroristerne i gaderne, som Enhedslistens Trine Mach og Per Clausen, mens der deles videoer og råbes slagord, som i praksis legitimerer vold mod og mord på jøder.

Hvor er mediernes kritiske dækning af venstrefløjen?

Men hvorfor bliver denne ekstremisme så ikke dækket kritisk af danske medier og journalister? Det er trods alt mandater, som Mette Frederiksen har tænkt at danne en knaldrød regering på?

En rød regerings fremtid afhænger af partier og kandidater, der åbent bidrager til antisemitisme og terrorstøtte.

Forklaringen ligger lige for. Mange journalister stemmer selv på de terrorstøttende og antisemitiske partier, der nu burde granskes.

Medier kalder terrorister for troværdige

Det forklarer måske også, hvorfor TV 2 Nyhederne kunne kalde Hamas for aktivister, hvorfor Danmarks Radio kunne omtale dem som troværdige kilder, og hvorfor Politiken kunne kalde terror forståeligt, mens blodet stadig flød i Israel.

Journalister stod i kø for at forsvare personer, der lavede propaganda for Hamas, deltog i terror mod jøder, blot fordi de bar en pressevest. Som om en vest forvandler en terrorist til journalist.

Og de seneste 24 timer har vi igen set, hvordan danske medier ukritisk viderebringer propaganda fra de iranske mullaher, præcis som de tidligere viderebragte propaganda fra Hamas.

Der stilles ikke spørgsmål. Der graves ikke. Der konfronteres ikke. I stedet reproduceres regimets narrativer.

Vi har et demokratisk problem

Vi har et demokratisk problem i Danmark. Problemet hedder den yderste venstrefløj og store dele af de statsstøttede og statsansatte journalister.

I mange tilfælde er det de samme miljøer, de samme netværk, de samme holdninger.

Et demokratisk problem, der viser sit afskyelige ansigt midt i en valgkamp, hvor der ikke har været én eneste reel kritisk historie om den yderste venstrefløjs ekstremisme generelt, og deres svigt af den iranske befolkning specifikt.

Mette Frederiksens knaldrøde terrorstøtte og antisemitisme

Der har ikke været en seriøs, vedholdende dækning af, at Mette Frederiksen for at realisere ønsket om en knaldrød regering skal samarbejde med antidemokrater, ekstremister, terrorstøttere og antisemitter fra både SF og Enhedslisten. Kandidater, der forsøger at legitimere det, vi alle burde tage afstand fra.

Det er på tide, at den såkaldte borgerlige blok vågner. At blå blok går ind i kampen. Ikke blot med økonomiske reformforslag og tekniske justeringer, men med et frontalangreb på den ekstremisme, der har fået lov at brede sig i ly af konventioner og mediesympati.

Den danske venstrefløj skal udstilles. Mediernes dobbeltstandard skal afsløres. Og Mette Frederiksen skal konfronteres med det politiske grundlag, hun er villig til at regere på.

Vil blå blok overhovedet vinde valget? Så få fingeren ud.

Brug de åbenlyse muligheder. Sæt ord på det, mange danskere allerede ser. Og lad os én gang for alle få taget det nødvendige opgør med den ekstreme venstrefløj og deres medløbere.

God valgkamp.